lørdag den 1. februar 2014

Hårbalsam

Balsam er noget sværere, at gå i gang med, end shampoo. Det kræver også flere ingredienser.
Men det skal bestemt ikke afholde jer fra, at kaste jer ud i projektet.
I denne opskrift, er der noget der hedder fedtfase og vandfase. De skal vejes af, i hver deres gryde.

Vandfasen:

300 ml demineraliseret vand
3 g guargummi
8 ml citronsyreopløsning 30% (Det kan du selv lave af 100 ml. dem.vand, tilsat 30 g citronsyre)



Vand og guargummi røres sammen med en gaffel i ca 10 min. Ikke piske.
Tilsæt nu citronsyren og massen tykner og bliver klar. (Altid fascinerende at se)

I samme gryde tilsættes nu:

18 g MF fedt
25 ml Aloe vera juice
15 ml glycerin
2 g natriumbenzoat (konserveringsmiddel)







I den anden gryde afvejer du fedtfasen:


9 g VE fedt
10 g Sheasmør
25 ml Jojobaolie


Opvarm nu begge faser til 75 grader (pas på med fedtfasen, det går pludselig hurtigt)




Fedtfasen hældes nu i en tynd stråle i vandfasen, mens der røres rundt.










Fortsæt med omrøring til det har stuetemperatur. Jeg stopper gerne gryden i vandbad, så går det hurtigere.


Nu kan der så tilsættes virkestoffer og æterisk olie.
Jeg brugte denne her gang:
5 ml broccolifrøolie
80 dråber lavendelolie (20 dr.= 1 ml)

Hældes nu på emballage.
1 portion shampoo til venstre og 1 portion balsam til højre

Hårshampoo

Tid til en ny portion hårshampoo. 

Vil man starte ud i, at lave hjemmelavede plejeprodukter, er hårshampoo en rigtig god start.
Det er meget nemt og ikke dyrere, end man selv vil gøre det til. Kræver kun ganske få ingredienser.
Desuden går det rimelig hurtigt.

500 ml demineraliseret vand (købes billigt i Rema 1000)
200 ml sulfat, eller 100 ml sulfat og 100 ml perlemorssulfat (Købes ved urtegaarden.dk)
12 g salt



Det hele vejes af i en gryde. Varm det op til saltet er smeltet, ca. 70 grader.


Gryden tages af varmen, og nu kan der evt. tilsættes virkestoffer. 
Jeg tilsatte 40 ml havalgeekstrakt. (Læs mere om virkestoffer på urtegårdens hjemmeside)
Når shampooen er nede på stuetemperatur, kan der tilsættes op til 20 dråber æterisk olie. 
I dag brugte jeg lavendel.
Nu er det bare , at hælde på flasker. Her er et udvalg fra urtegårdens butik, men har man nogle brugte rengjorte i stedet for, er det bare fint med genbrug.



Det svære ved hjemmelavet naturkosmetik, er hvilke virkestoffer man skal tilsætte. Er man meget interesseret, så er urtegårdens hjemmeside værd at læse i. Gå ned i information (står allernederst på siden) og tryk videre på virkestoffer eller urteudtræk.
På hjemmesiden, er der også en masse opskrifter på forskellige shampooer og andet godt.